EU's energiomstilling: PNIEC og Fit for 55-milepæle for 2030 sætter rammen for dansk klimapolitik

EU's klimapakke Fit for 55 og de nationale energi- og klimaplaner (NECP, på italiensk og spansk kendt som PNIEC) går nu ind i den afgørende implementeringsfase frem mod 2030. EU-Kommissionen har gennemgået alle 27 medlemslandes opdaterede planer og kræver yderligere stramninger, hvis EU's samlede mål om 55 procent reduktion af drivhusgasser i forhold til 1990-niveau skal nås.

For Danmark, der har sat sig det langt mere ambitiøse nationale mål på 70 procent reduktion senest 2030, er udfordringen reel. Klimastatus 2025 viser, at Danmark er på kurs til 60-65 procent reduktion, og der mangler 4-7 mio. ton CO2-ækvivalenter i de eksisterende politiske aftaler. De manglende reduktioner skal primært findes inden for landbrug, transport og industri.

Landbrugsaftalen fra 2024, der pålægger en CO2-afgift på 120 kr. pr. ton fra 2030 stigende til 750 kr. pr. ton fra 2035, er en historisk førstegangsbeslutning på europæisk plan. Aftalen vurderes at kunne reducere udledningen med 2 mio. ton CO2 årligt og påvirke besætningsstørrelsen i kvæg- og svinesektoren mærkbart. Landbrug og Fødevarer har advaret om, at aftalen vil flytte produktion til Polen og Spanien.

Inden for vedvarende energi har Fit for 55 hævet EU's mål til 42,5 procent vedvarende energi i 2030 med ambition om 45 procent. Danmark er allerede på 43 procent og forventer at nå 65-70 procent i 2030, primært drevet af havvind. Ørsted, Vattenfall, RWE og Copenhagen Infrastructure Partners er de centrale aktører i de igangværende udbud af Nordsø I, Hesselø og Kriegers Flak II med en samlet kapacitet på 9 GW.

Energiøen i Nordsøen, der oprindeligt skulle have leveret 3 GW i 2033 og senere 10 GW, er forsinket på grund af stigende byggeomkostninger og rentemiljø. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har annonceret en revurdering af konceptet, hvor en hybrid løsning med havplatforme i stedet for kunstige øer er på bordet. Den oprindelige investeringsramme på 210 mia. kr. forventes overskredet med 30-40 procent.

Transportsektoren er den anden store udfordring. EU's forbud mod nye fossile personbiler fra 2035 ligger fast trods tysk pres for at åbne for e-fuels. Danmark har desuden indført CO2-afgift på diesel og benzin, der træder gradvis i kraft fra 2027 med en endelig pris på 750 kr. pr. ton CO2 i 2030. Det vil hæve dieselprisen med omkring 2 kr. pr. liter og forventes at fremskynde udskiftningen af lastbilsflåden.

EU's emissionshandelssystem ETS2, der fra 2027 inkluderer bygninger og vejtransport, vil supplere den danske afgift. Analytikere fra Ea Energianalyse vurderer, at den samlede prissætning af CO2 i 2030 vil ligge omkring 90-110 EUR pr. ton i ETS1 og 45-60 EUR pr. ton i ETS2. For dansk industri som Aalborg Portland, Rockwool og Novo Nordisk betyder det betydelige investeringer i CCS (carbon capture) og elektrificering, som finansieres delvist gennem EU's Innovationsfond og det danske CCUS-udbud, hvor Ørsted har vundet to af de tre puljer.