USA overhaler Qatar som verdens største LNG-eksportør i 2026 med Plaquemines i drift
Med Plaquemines LNG i fuld drift bliver USA verdens største eksportør af flydende naturgas. Det styrker europæisk forsyningssikkerhed og påvirker den danske gasstrategi.
USA er sat til at overhale Qatar som verdens største eksportør af flydende naturgas (LNG) i løbet af 2026, når Venture Globals Plaquemines-anlæg i Louisiana når fuld kommerciel kapacitet. Med en samlet eksportkapacitet på 24,3 mio. ton årligt fra Plaquemines alene, plus eksisterende anlæg som Sabine Pass, Corpus Christi og Cameron LNG, vil den amerikanske eksport overstige 130 mio. ton om året.
Til sammenligning eksporterer Qatar omkring 77 mio. ton, selvom udvidelsen North Field East skal øge kapaciteten til 126 mio. ton inden 2027. Den amerikanske dominans betyder, at globale gaspriser i højere grad bliver bestemt af Henry Hub-prisen plus likvefaktion og fragt - typisk omkring 8-12 EUR pr. MWh - frem for OPEC-lignende koordinering.
For Europa, der efter Ruslands invasion af Ukraine har afskåret 80 procent af den russiske pipeline-gas, er den amerikanske LNG blevet altafgørende. EU importerede i 2024 over 56 mio. ton amerikansk LNG, og denne andel vokser. TTF-spotprisen i Holland forventes at handle i intervallet 25-35 EUR pr. MWh i 2026, hvilket er markant lavere end krisetoppene på 340 EUR i 2022.
Danmark spiller en strategisk rolle gennem to kanaler. For det første via Energinets gasnet, der er forbundet til både Tyskland, Sverige og Holland. For det andet gennem Baltic Pipe, der bringer norsk gas til Polen via dansk territorium. Den danske gasforsyning kommer i dag primært fra Norge og fra det nyåbnede Tyra-felt, der forventes at producere 2,8 mia. kubikmeter gas årligt på fuld kapacitet. Importeret amerikansk LNG indgår dog som backup via tyske terminaler som Wilhelmshaven og Brunsbüttel.
Mærsk har positioneret sig stærkt i LNG-transportsegmentet med ordrer på dual-fuel skibe, og rederiet Celsius Shipping (med dansk og græsk ejerskab) opererer en flåde af LNG-tankskibe, der primært betjener ruten mellem USA's Golfkyst og Nordvesteuropa. De stigende fragtrater - 95.000 USD pr. dag for moderne LNG-skibe - har styrket indtjeningen markant.
For den danske energiomstilling rejser den billigere LNG dog dilemmaer. Lavere gaspriser gør det mindre rentabelt at omstille industrielle storforbrugere som Aalborg Portland, Rockwool og Danish Crown fra naturgas til varmepumper eller brint. Klimarådet har advaret om, at den billige LNG kan forsinke den industrielle elektrificering med 3-5 år. Samtidig er amerikansk LNG kontroversielt, fordi en stor del kommer fra skifergas med betydeligt metanudslip, der underminerer klimagevinsten ved at erstatte kul.
Trump-administrationen har ophævet pausen for nye LNG-eksportlicenser, hvilket åbner for endnu større amerikansk dominans. Analytikere fra S&P Global Commodity Insights forventer, at USA's andel af det globale LNG-marked vil nå 30 procent i 2030. For Danmark betyder det forsyningssikkerhed til lavere pris - men også et fortsat behov for at accelerere overgangen til vedvarende energi.
