Sanktioner mod russisk olie: Urals-rabatten indsnævres, mens asiatiske købere konsoliderer markedet

Næsten fire år efter Ruslands invasion af Ukraine viser den russiske olieeksport en bemærkelsesværdig modstandsdygtighed. Rabatten på Urals-råolie i forhold til Brent er indsnævret fra over 35 USD pr. tønde i 2022 til kun 12 USD i begyndelsen af 2026. Det viser, at sanktionsregimet, herunder G7's prisloft på 60 USD pr. tønde, er blevet i stigende grad omgået.

Indien og Kina aftager nu samlet over 85 procent af den russiske søværts eksport, der ligger på cirka 3,2 mio. tønder dagligt. Indiske raffinaderier som Reliance Industries i Jamnagar og Indian Oil i Paradip har tjent milliarder på at købe rabatteret Urals, raffinere den og videresælge benzin og diesel til Europa - en praksis, der reelt underminerer formålet med EU's importforbud.

Den såkaldte skyggeflåde af tankere, der opererer uden vestlig forsikring og hyppigt skifter flag, anslås nu til over 600 skibe. Mange er gamle og dårligt vedligeholdte, hvilket har øget miljørisikoen markant. En russisk-flaget tanker forulykkede i december 2024 ud for den georgiske kyst og forårsagede et oliespild på 9.000 ton, mens en lignende hændelse i Østersøen blev afværget af svenske myndigheder i sidste øjeblik.

For Danmark er Østersøen og de smalle danske stræder en strategisk udfordring. Over 60 procent af russisk olieeksport passerer Storebælt og Øresund, hvor mange skibe sejler uden korrekt forsikring eller med tvivlsom miljøstandard. Søfartsstyrelsen og Forsvaret har skærpet overvågningen, og regeringen har sammen med Sverige, Finland, Tyskland og Polen lanceret en koordineret strategi for at standse skyggeflåden gennem inspektioner ved Skagen og Storebælt.

EU har strammet sanktionerne i den 14. og 15. pakke ved at sortliste over 80 individuelle skyggetankere og forbyde tjenester til ejere af disse fartøjer. Resultatet er beskedent - russisk eksport er kun faldet med 3-4 procent. Til gengæld har sanktionerne mod russisk LNG fra projektet Arctic LNG 2 været mere effektive, hvor produktionen er stoppet helt på grund af manglende specialiserede tankere.

Det danske selskab Mærsk Tankers har offentligt frasagt sig al transport af russisk olie, og samme linje følger Torm, Norden og DFDS. Det er dog en byrde, der primært flyttes til mindre kendte rederier i Grækenland, Hongkong og De Forenede Arabiske Emirater. Indtjeningstabet for danske rederier kompenseres delvist af de højere fragtrater på alternative ruter.

Geopolitisk konsoliderer Kina og Indien deres position som de centrale aftagere, mens Tyrkiet, De Forenede Arabiske Emirater og Brasilien er voksende mellemstationer. For den vestlige sanktionspolitik er det en uafsluttet diskussion, om en sænkning af prisloftet fra 60 til 45 USD vil have nogen reel effekt, eller om det blot vil flytte den russiske olie endnu længere ind i de gråzoner. For den danske udenrigspolitik er pointen klar: et koordineret nordeuropæisk forsvar af Østersøen er afgørende både miljømæssigt, sikkerhedsmæssigt og energipolitisk.