Røde Hav-spændinger sender tankfragt 60 procent op og omdirigerer globale oliestrømme

De vedvarende Houthi-angreb mod handelsskibe i Det Røde Hav og Bab al-Mandeb-strædet har sendt tankskibsfragtraterne op med 60 procent i forhold til niveauet i 2023. Den gennemsnitlige rate for en VLCC (Very Large Crude Carrier) på ruten fra Mellemøsten til Europa er nu på 78.000 USD pr. dag mod 48.000 USD før krisen, mens Suezmax-tankere på 1 mio. tønder kapacitet handles til 62.000 USD pr. dag.

Konsekvensen er, at over 75 procent af den olietrafik, der normalt passerer Suezkanalen, nu omdirigeres om Kap Det Gode Håb syd for Afrika. Det forlænger sejladsen fra Mellemøsten til Rotterdam med 10-14 dage og øger brændstofforbruget med 30-40 procent. Suezkanalmyndigheden har rapporteret et indtægtstab på 7 mia. USD om året, hvilket presser Egyptens i forvejen skrøbelige økonomi.

For den danske skibsfartssektor er konsekvenserne dobbeltsidede. Mærsk Tankers, der efter spin-off opererer en flåde på omkring 165 produkttankere, har oplevet rekordindtjening med en EBITDA-margin på over 45 procent i 2024. Samtidig har Mærsks containerdivision Maersk Line lidt under de længere transittider og højere brændstofomkostninger, selvom de højere fragtrater på containerruterne delvist har kompenseret. Torm A/S og Norden Maritime har ligeledes meldt om historiske overskud.

For den europæiske energiforsyning betyder omdirigeringen, at importeret råolie fra Saudi-Arabien, Irak og Kuwait nu er 4-6 USD dyrere pr. tønde leveret til Rotterdam. Det presser raffinaderier som Equinor Kalundborg og BP Rotterdam, der må vælte omkostningerne over på forbrugerne. Den danske brændstofpris ved pumpen er steget med 0,35 kr. pr. liter alene på grund af fragtomkostningerne ifølge analyser fra FDM.

Geopolitisk har situationen fået store implikationer. USA, Storbritannien og en EU-koalition har iværksat operationerne Prosperity Guardian og Aspides for at beskytte handelsruterne, men Houthi-militsen i Yemen - støttet af Iran - fortsætter angrebene mod skibe med vestlige eller israelske forbindelser. Russisk og kinesisk-flagede skibe sejler i højere grad uhindret gennem Det Røde Hav, hvilket reelt giver dem en konkurrencefordel.

For den danske forsvarsindsats har Søværnet bidraget med fregatten Iver Huitfeldt i Aspides-operationen, der i flere tilfælde har nedskudt droner og missiler over Det Røde Hav. Indsatsen har dog også afsløret kapacitetsbegrænsninger - fregatten måtte returnere efter at have brugt 25-30 procent af sin missilbeholdning på blot to ugers indsats. Forsvarsministeriet har efterfølgende bevilget yderligere 4,3 mia. kr. til opfyldning og opgradering af luftforsvar.

Analytikere fra Clarksons Research forventer, at fragtraterne forbliver høje gennem hele 2026, medmindre Houthi-konflikten finder en politisk løsning. For Mærsk og resten af den danske skibsfart betyder det fortsat stærk indtjening, men også risiko for en pludselig korrektion, hvis ruten genåbnes hurtigere end ventet.